Underkategorier

  • Chardonnay

    Chardonnay er verdens tredje mest plantede drue, og den dyrkes stort set overalt i verden. I Italien er Chardonnay den tredje mest plantede hvide druetype. Derfor er det også en drue de fleste kender- dog er det interessant, at druen i sig selv er neutral, men får dens smag og karakteristika fra det terroir den er plantet i. En Chardonnay fra Italien vil således adskille sig fra de oversøiske eller franske vine. Druen bruges ofte i ‘Spumante’ vine, som er de mousserende vine der produceres i Italien. 

    Vin lavet på Chardonnay vil ofte føles ‘fede’ eller mineralske i munden, og er derfor også altid en klassisk ledsager til laks. 

    Vine lavet på Chardonnay druen

    Chardonnay (Terre di Ger)

    Spumante Brut (Terre di Ger)

  • Malvasia

    Malvasia dækker over en hel familie af druesorter - ca. 17 forskellige -, der alle hedder noget med Malvasia. Sorten er vidt udbredt over Italien i ca. 45 vindistrikter. 

    Kendetegn for druetypens aroma er Muskat, Fersken, Abrikos og Røg.

  • Moscato (Bianco)

    Moscato er en utrolig udbredt drue, der findes i mange varianter rundt om i de vinproducerende lande. Moscato producerer vine med stor parfumeret aroma og let eksotisk frugt.

  • Passerina

    Passerina er en sjælden lokal grøn drue der er at finde i Marche regionen i det centrale Italien. Mange har forsøgt at finde ud af hvor druen stammer fra og hvor langt tilbage den kan spores, men det er endnu ikke lykkedes at fastsætte noget med bestemthed. Druen bruges ofte til at blande sammen med andre druesorter i hvide vine. Hos Den Gode Vino har vi flere vine hvor det er tilfældet, men vi er også vilde med denne drue som enkeltdruevin, som I også vil kunne se er tilfældet med et par af de vine vi sælger. Passerina stokkene producerer store flotte druer, med lang modningsperiode. Det resulterer i nogle meget tiltalende vine med en klar og kraftig smag af frugt. Man vil derfor i de vine med denne drue finde noter af forskellige tropiske frugter, sødme og en herlig friskhed.

  • Pecorino

    Pecorino er en hvid drue, der bruges i forskellige regioner i Italien. Man mener at den stamme fra Marche regionen, hvor de vine Den Gode Vino sælger med denne druetype da også er fra. Legenden i området ang. navnet på denne drue forlyder på at det stammer fra ordet ‘pecora’, der betyder får. Pecorino betyder ‘lille får’. Det siges at druen fik dette navn fordi fårene der gik vildt ‘snack’ spiste af disse druer. Der er ellers ingen sammenhænge mellem ‘Pecorino’ oste og vinen, andet end at de akompagnerer hinanden smukt, og giver en dejlig smagsoplevelse. Pecorino druen producerer vine af let tør og mineralsk kvalitet (fedme). Den har en elegant bouquet. Vi kan kun anbefale at prøve denne spændende drue fra Marche!

  • Pinot Grigio

    Pinot grigio er en meget udbredt og stadig mere populær druesort. Druen er en mutation af Pinot Noir, og en klon af den franske Pinot Gris. Der er tale om en hvidvinsdrue, selv om skindet ved høsten har en grålig-lyserød farve – deraf navnet. Pinot Grigio har megen duft og er dejlig frugtagtig og rund i smagen. En fantastisk drue, der laver friske og lækker hvidvine, og den vi sælger er ikke en undtagelse.

    Vine lavt på Pinot Grigio druen

    Pinot Grigio (Terre di Ger)

  • Prosecco Glera

    Prosecco Glera er en temmelig neutral sort, som især bliver benyttet til brug i de flotte mousserende Spumante-typer fra Conegliano Valdobbiadene Prosecco DOCG. Denne druetype dyrkes hovedsagelig i Veneto-regionen i Italien, traditionelt i et område nær Conegliano og Valdobbiadene, i bakkerne nord for Treviso - og navnet 'Prosecco' stammer da også fra den Italienske landsby af samme navn i Trieste hvor druen har sit udspring fra. 

    En typisk vin lavet på Prosecco Glera har en intens og sprød aroma, der giver associationer til søde æbler, pærer, fersken og abrikos. 

  • Sauvignon Blanc

    Sauvignon Blanc er sammen med Chardonnay (link) to af de største grønne sorter. Lige så store de er, lige så forskellige er de. Sauvignon Blanc skal have sol, men bestemt ikke for meget, hvilket stort set udelukker de oversøiske lande, med mindre de bedste marker benyttes. Derfor er Italien og Frankrig nogle af de lande der har størst succes med at skabe fantastiske resultater med denne sort. Smagen og duften af Sauvignon Blanc er tør, frisk og mineralsk - syren er helt essentiel. V

    ine lavet på Sauvignon Blanc druen

    Sauvignong Blanc (Terre di Ger)

  • Trebbiano

    Trebbiano er den drue der er mest plantet over hele verden, selvom den sikkert ikke siger os danskere så meget. Den bliver hyppigt brugt i Cognac og Armangnac produktionen. Man mener den var meget fremherskende i de østlige middelhavslande i den romerske periode. Nu bruges den ofte som blandingsdrue, og det er også sådan den er brugt i de vine vi forhandler.

  • Verdeca Amabile

    Verdeca er en hvid druetype der oprindeligt stammer fra Apulien. 

    Ordet Amabile betyder ordret "venlig" eller "elskværdig", og i vinmæssig henseende passer det helt fint, da ordet her betyder "sødlig".

Der er 20 varer.

Viser 16-20 af 20 element(er)

Aktive filtre